KulturTværkulturelt samarbejde

Hvorfor overhovedet bruge de kvalitative metoder i virksomheder?

Det er et rigtig godt spørgsmål, som der er et enkelt svar på: “Hvor de kvantitative metoder viser, hvad udfordringerne er. Viser de kvalitative undersøgelser, hvorfor de er der”. Ved at bruge den kvalitative metode, kan man derfor skræddersy strategier, adfærdsdesign og initiativer, som rent faktisk virker. Det virker, fordi man ved årsagen til problemet, og ikke “kun” hvad problemet er.

Før vi går ind i at forklare, hvorfor den kvalitative metode er god i business, så lad os lige starte med at forklare, hvad den kvalitative metode er og indeholder. Den kvalitative metode er, hvor man undersøger noget dybdegående og detaljeret. Hvor den kvantitative metode er spørgeskemaer, målinger og statistikker er den kvalitative undersøgelse f.eks. enkeltmandsinterviews, observationer, fokusgrupper og diskursanalyse – altså interventioner, hvor man kommer “tæt” på de mennesker det handler om.
Siden 1980’erne er den kvalitative metode blevet en integreret del af den samfundsvidenskabelige metode. Da der førhen har været en forståelse af, at videnskabelig evidens kun kan tilskrives den naturvidenskabelige tradition om kvantificerbare kendsgerninger. Men sidenhen har humaniora, antropologi og filosofi vundet indpas også i businessverdenen. Som Steinar Kvale og Svend Brinkmann skriver i deres bog InterView fra 2010: “Hvis du gerne vil vide, hvordan folk forstår deres verden og deres liv, hvorfor så ikke tale med dem?”.

Hvorfor bruge ressourcer på det?

Sammenlignet med kvantitative metoder er de kvalitative – indrømmet – mere tidskrævende og besværlige. Så helt ærligt, Hvorfor bruge SÅ mange ressourcer, tid og penge på at forstå hvorfor mennesker handler, som de gør? Fordi der er noget at spare eller tjene – ret meget faktisk. For at illustrere det starter vi et lidt andet sted, men det giver mening – det lover vi. Vi starter i detailbranchen.

Her har man siden 50’erne forstået at gøre brug af den kvalitative metode. Man fandt ud af, hvor effektivt et adfærdsdesign kan udformes, når man ved, hvorfor kunderne handler, som de gør. Har du nogensinde tænkt over, hvorfor en dagligvarebutik er indrettet med frugt og grønt først? Det er super irriterende, for så havner bananerne nederst i kurven. Men det er simpelthen fordi, der er lavet observationer, interviews og diskursanalyser af indkøbsvaner. De viste, at vi som forbrugere er langt mere tilbøjelige til at købe den plade chokolade og de hvide boller, der er på tilbud, hvis vi først har fyldt kurven med grøntsager og frugt. For det er ok: “nu har jeg jo købt en hel masse sundt”.

Derfor har butikkerne lavet adfærdsdesign, der virker: vi køber mere af deres tilbud på “usunde” fødevarer, når de får os til at købe det sunde først.

“Klamt og uetisk” vil mange nok tænke. Ikke det stod mindre virker det. Og det er netop der, vi gerne vil hen – hen til det, der virker, uden det klamme og uetiske. For man kan jo nemlig også bruge adfærdsdesign til at skabe alt det gode – f.eks. en bedre arbejdsplads for gladere og mere tilfredse medarbejdere. Og her bliver den kvalitative undersøgelse et helt grundlæggende trin, der udgør udgangspunktet for forståelsen af menneskers adfærd.

Hvis vi kigger på det i andre business sammenhænge, skal vi derfor ikke kun se på, hvad udfordringerne er, men hvorfor de er der.

Lad os give et eksempel:

En virksomhed i Danmark med hovedsæde i Italien, oplevede et højt niveau af stress blandt deres medarbejdere. Samarbejdet med det italienske HQ fungerede alt i alt godt, men alligevel gik den ene efter den anden af de danske medarbejdere ned med stress. HR og ledelse kunne se, at der er et problem, og prøvede med alverdens initiativer og tiltag. De effektiviserede deres IT systemer, så medarbejderne ikke skulle bruge unødig tid på langsommelige processer. De brugte ressourcer på flere goder på arbejdspladsen og en god work-life-balance igennem flextid.

Men intet virkede – de danske medarbejdere faldt stadig som bier i regnvejr. Derfor blev der til sidst sat en kvalitativ undersøgelse i gang, hvor man snakkede med medarbejdere og ledere om dagligdagen, arbejdspres og flextid. Her fandt man ud af noget meget interessant. Grunden til at de danske medarbejdere var stressede, var ikke på grund af for stort arbejdspres, men en “simpel” ting. De følte, at de skulle stå til rådighed overfor deres italienske kolleger og ledere 24/7.

Den tværkulturelle forståelse

I Italien er der generelt en anden forståelse af arbejds- og privatliv samt arbejdstid. Det betød, at de skrev til deres danske kolleger på alle tidspunkter af døgnet og forventede et hurtigt svar. Dette gjorde, at den ellers gode work-life-balance de danske medarbejdere arbejde ud fra ikke holdt i praksis. Da man i virksomheden først havde forstået det, kunne man lave tiltag og initiativer, der rent faktisk virkede. På baggrund af det reducerede de deres stressrelaterede omkostninger markant. F.eks. lavede man herefter det tiltag, at man lagde en “blokade” på de danske medarbejderes arbejdstelefoner efter kl. 17 og i weekenden. Den gjorde, at det kun var de allermest presserende forespørgsler, der kom igennem fra Italien. Et tiltag, der blev værdsat fra Italiensk side, da man forstod problemets omfang.

Så selvom det kan virke usmageligt, den måde detailbranchen anvender adfærdsdesign på, er det en god illustrator for, hvad det er den kvalitative metode kan. Ved at forstå hvorfor vi gør, som vi gør og hvorfor et problem opstår, kan vi ændre på det. Og designe tiltag der rent faktisk vil virke.

Alle organisationer består jo af mennesker – og for at forstå mennesker ordentligt, må vi gå ud og tale med dem i deres virkelighed.

De bedste hilsner fra kulturnørderne,

Nicoline og Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *